Trinity

10th Sunday after Trinity

Text cycle 1

Bible Translation

OT1931/NT1907 — Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

📜
Old Testament

Deuteronomy 6:4-9

6:4 Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.

6:5 Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke.

6:6 Disse Bud, som jeg paalægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte;

6:7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, baade naar du sidder i dit Hus, og naar du vandrer paa Vejen, baade naar du lægger dig, og naar du staar op;

6:8 du skal binde dem som et Tegn om din Haand, de skal være som et Erindringsmærke paa din Pande,

6:9 og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte.

Epistle

1 Corinthians 12:1-11

12:1 Men hvad de aandelige Gaver angaar, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

12:2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.

12:3 Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Aand, siger: „Jesus er en Forbandelse,‟ og ingen kan sige: „Jesus er Herre‟ uden ved den Helligaand.

12:4 Der er Forskel paa Naadegaver, men det er den samme Aand;

12:5 og der er Forskel paa Tjenester, og det er den samme Herre;

12:6 og der er Forskel paa kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.

12:7 Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.

12:8 En gives der nemlig ved Aanden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Aand;

12:9 en anden Tro i den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede i den ene Aand;

12:10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Aander; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

12:11 Men alt dette virker den ene og samme Aand, som uddeler til enhver især, efter som han vil.

Gospel

Luke 19:41-48

19:41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:

19:42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.

19:43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;

19:44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟

19:45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,

19:46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟

19:47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.

19:48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.