11th Sunday after Trinity

5:8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

5:9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

5:10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken

5:11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,

5:12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,

5:13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;

5:14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

5:15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,

5:16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

15:1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,

15:2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.

15:3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;

15:4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

15:5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

15:6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;

15:7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

15:8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;

15:9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

15:10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

18:9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

18:10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

18:11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.

18:12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.

18:13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!

18:14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟