மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பதினொன்றாம் ஞாயிறு

5:8 Men jeg derimod, jeg ville søge Gud, og til Gud ville jeg overgive min sag.

5:9 Han gør store ting, som ingen kan udforske, undere der ikke er tal på.

5:10 Han giver regn ud over jorden og spreder vand ud over markerne

5:11 for at sætte de ringe højt; og de sørgende når op i sikkerhed.{N: Frelse.} ***

5:12 Han gør de listiges planer til intet, så deres hænder ikke kan udføre dem med vellykket resultat.

5:13 Han griber de vise i deres list så de falskes råd hurtigt forkastes.

5:14 Om dagen støder de på mørke og famler sig frem ved middagstid som var det nat.

5:15 Han frelser fra sværdet, fra deres mund, og den fattige fra den mægtiges hånd.

5:16 Det gav håb for den ringe, og uret hørte op.

15:1 Brødre, jeg vil meddele jer evangeliet som jeg har forkyndt for jer, som I også har modtaget, som I også står i,

15:2 og som I også frelses ved hvis I holder fast ved det ord hvormed jeg forkyndte det, ellers var det forgæves at I kom til tro.

15:3 For jeg overgav jer, som noget af det første, hvad I også har modtaget: At Kristus døde for vores synder efter Skrifterne,

15:4 at han blev begravet, at han er blevet oprejst på den tredje dag efter Skrifterne,

15:5 og at han viste sig for Kefas, derefter for de tolv,

15:6 derefter viste han sig for over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem lever endnu, men nogle er sovet hen,

15:7 derefter viste han sig for Jakob, derefter for alle apostlene,

15:8 men sidst af alle viste han sig også for mig, der er som et for tidlig født foster.

15:9 For jeg er den ringeste af apostlene, og jeg er ikke værdig at kaldes apostel, for jeg har forfulgt Guds menighed,

15:10 men ved Guds nåde er jeg den jeg er, og hans nåde mod mig har ikke været forgæves, men jeg har slidt mere end dem alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er sammen med mig.

18:9 Men til nogle som stolede på sig selv at de var retfærdige, og foragtede de andre, fortalte han denne lignelse:

18:10 »To mænd gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder.

18:11 Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: >Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som denne tolder.

18:12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg tjener.<

18:13 Men tolderen stod langt borte og ville end ikke løfte øjnene mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: >Gud, vær mig, synderen, nådig!<

18:14 Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus i modsætning til den anden; for enhver som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den som ydmyger sig selv, skal ophøjes.«