மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பன்னிரண்டாம் ஞாயிறு

115:1 Ikke os, HERRE, ikke os, men dit navn skal du give ære for din nådes{N: nåde}, for din sandheds skyld.

115:2 Hvorfor skal folkene sige: »Hvor er nu deres Gud?«

115:3 Men vores Gud er i himlen, han gør alt hvad han ønsker.

115:4 Deres gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk.

115:5 De har mund, men kan ikke tale, de har øjne, men kan ikke se,

115:6 de har ører, men kan ikke høre, de har næse, men kan ikke lugte.

115:7 Deres hænder – dem kan de ikke føle med, deres fødder - dem kan de ikke gå på, de kan ikke frembringe lyd med deres strube.

115:8 Ligesom de er, bliver også de der har lavet dem, enhver som stoler på dem.

115:9 Israel, stol på HERREN! Han er deres hjælper og deres skjold.

3:4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus.

3:5 Ikke fordi vi er kvalificerede i os selv til at tænke noget af os selv, men vores kvalifikation er fra Gud

3:6 som har kvalificeret os til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavets, men Åndens, for bogstavet slår ihjel, men Ånden gør levende.

3:7 Men når dødens tjeneste med bogstaver, som blev indhugget i sten, blev til i herlighed så israelliterne ikke kunne se på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts herlighed som forsvandt,

3:8 hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste være i herlighed?

3:9 For når tjenesten som fører til fordømmelse, havde sin herlighed, hvor meget mere rig på herlighed vil tjenesten som fører til retfærdighed, da være,

7:31 Da han igen gik fra området ved Tyrus, kom han gennem Sidon til Galilæas sø midt i Dekapolis’ område.

7:32 De bringer en døv og stum til ham, og de beder ham om at lægge hånden på ham.

7:33 Han tog ham væk fra skaren så de var alene, og han stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge,

7:34 og han så op mod himlen, sukkede og siger til ham: »Effata!« Det betyder: Luk dig op!

7:35 Hans ører åbnedes straks, og hans tunges bånd blev løst, og han talte rigtigt.

7:36 Jesus befalede dem at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han befalede det, jo mere forkyndte de det.

7:37 De blev fuldstændigt ude af sig selv af forundring og sagde: »Han har gjort alt godt, og han gør at de døve hører, og de stumme taler.«