மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பன்னிரண்டாம் ஞாயிறு

2:1 HERREN sørgede for et stort havdyr til at sluge Jonas, og Jonas var i havdyrets bug i tre dage og tre nætter.

2:2 Jonas bad til HERREN sin Gud fra havdyrets bug

2:3 og sagde: »Jeg råbte i min nød til HERREN, og han svarede mig; fra gravens indre råbte jeg om hjælp, og du hørte min røst.

2:4 Du kastede mig i dybet, ned midt i havet, og vandstrømmen omgav mig; alle dine brændinger og dine bølger flød hen over mig.

2:5 Og jeg sagde: Jeg er drevet væk for øjnene af dig, men jeg vil igen kunne betragte dit hellige tempel.

2:6 Vandet omsluttede mig livstruende, verdenshavet omgav mig, siv var viklet fast om mit hoved.

2:7 Jeg sank ned til bjergenes fundament, og jorden, dens portslåer var lukket i for mig for evigt. Men du trak mig i live op af graven, HERRE, min Gud.

2:8 Da mit liv var allersvagest huskede jeg på HERREN min bøn nåede frem til dig, til dit hellige tempel.

2:9 De der holder sig til den falske tomhed, de har svigtet deres troskab

2:10 Men jeg, med tak i min stemme vil jeg ofre til dig, hvad jeg har lovet, vil jeg indfri, HERREN har frelsen.«

2:11 Og HERREN talte til havdyret, og den kastede Jonas op på det tørre land.

3:1 Mine brødre, ikke mange af jer skal blive lærere, for I ved at vi vil få en hårdere dom.

3:2 For vi snubler alle mange gange. Hvis nogen ikke snubler i tale, er han en fuldkommen mand som også kan tøjle hele sin krop.

3:3 Men når vi lægger bidsel i hestenes mund for at de skal adlyde os, så styrer vi også hele deres krop.

3:4 Se også skibene, som er så store og drives af hårde vinde, de styres af et meget lille ror, hvorhen styrmanden vil,

3:5 således er tungen også et lille lem som praler af store ting. Se hvor lille en ild der sætter ild til den største skov,

3:6 og tungen er en ild. Tungen sidder som en verden af uretfærdighed blandt vores lemmer, den smitter hele kroppen og sætter livets hjul i brand og sættes selv i brand af helvede.

3:7 for al natur, vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af den menneskelige natur,

3:8 men tungen kan ingen blandt mennesker tæmme, hvileløs i det onde, fuld af dødbringende gift.

3:9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene som er blevet skabt i Guds lighed.

3:10 Af den samme mund udgår velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være.

3:11 Kan en kilde fra den samme åbning springe med fersk vand og bittert vand?

3:12 Mine brødre, kan et figentræ bære oliven eller et vintræ figner? En salt kilde kan heller ikke give fersk vand.

12:31 Derfor siger jeg jer: Enhver synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives.

12:32 Og den som taler et ord imod Menneskesønnen, ham skal det tilgives, men den som taler imod Helligånden, ham skal det ikke tilgives hverken i denne tid eller den kommende.

12:33 Antag: Et træ er godt og dets frugt er god, eller antag: Et træ er dårligt, og dets frugt er dårlig, for træet kendes på frugten.

12:34 Slangeyngel, hvordan kan I tale godt når I er onde? For munden taler af hjertets overflod.

12:35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode skatkammer, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde skatkammer.

12:36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal menneskene aflægge regnskab for ethvert unyttigt ord som de taler.

12:37 For på grund af dine ord skal du erklæres retfærdig, og på grund af dine ord skal du fordømmes.«

12:38 Da svarede nogle af de skriftlærde{N: Skriftlærd} og farisæerne ham: »Lærer, vi ønsker at se et tegn fra dig.«

12:39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, og tegn skal ikke gives den uden profeten Jonas’ tegn.

12:40 For ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i hvalens mave, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens hjerte.

12:41 Mænd fra Ninive skal stå frem ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig til Jonas’ forkyndelse, og se, her er mere end Jonas.

12:42 Sydens dronning skal blive oprejst ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens grænser for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.