Trinity

13th Sunday after Trinity

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Leviticus 19:1-2 or Leviticus 19:9-18

Leviticus 19:1-2

19:1 HERREN talte til Moses:

19:2 »Tal til hele Israels børns menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, HERREN jeres Gud, er hellig.

Leviticus 19:9-18

19:9 Når I høster jeres lands høst, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og du må heller ikke være grundig med at samle det ind der er tilbage efter din høst.

19:10 Din vingård må du ikke plukke ren og ikke samle de nedfaldne druer i din vingård; du skal lade dem blive til den fattige og til den fremmede; jeg er HERREN, jeres Gud.

19:11 I må ikke stjæle, og I må ikke lyve, og ingen af jer må bedrage sin landsmand.

19:12 I må ikke sværge falsk ved mit navn så du vanhelligerer din Guds navn; jeg er HERREN!

19:13 Du må ikke øve vold mod din næste eller udplyndre ham, du må ikke beholde daglejerens arbejdsløn natten over til næste dag.

19:14 Du må ikke forbande den døve, og foran en blind må du ikke lægge en sten at snuble over; men du skal frygte din Gud; jeg er HERREN!

19:15 I må ikke gøre uret i dommen, du må ikke holde med en fattig og heller ikke tage parti for en anset; men du skal dømme din landsmand med retfærdighed.

19:16 Gå ikke omkring med sladder i dit folk, du må ikke stræbe efter din næstes blod; jeg er HERREN!

19:17 Du må ikke hade din bror i dit hjerte; men du skal stærkt irettesætte din landsmand for at du ikke skal bære synd for hans skyld.

19:18 Du må ikke hævne dig og ikke bære nag mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv; jeg er HERREN!«

Epistle

Galatians 2:16-21

2:16 men fordi vi ved at et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt på grund af lovens gerninger, men ved tro på Jesus Kristus, er også vi kommet til tro på Kristus Jesus for at vi kan blive erklæret retfærdige på grund af tro på Kristus og ikke på grund af lovens gerninger, for på grund af lovens gerninger bliver intet kød erklæret retfærdigt.

2:17 Men når vi også viste os som syndere når vi stræbte efter at blive erklæret retfærdige ved Kristus, er Kristus så syndens tjener? Aldeles ikke.

2:18 For hvis jeg igen bygger det op som jeg har brudt ned, viser jeg mig som en overtræder.

2:19 For jeg er ved loven død for loven for at jeg skal leve for Gud. Med Kristus er jeg blevet korsfæstet,

2:20 og jeg lever ikke mere, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, lever jeg i troen på Guds søn, som har elsket mig og givet sig selv hen for mig.

2:21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der er retfærdighed ved loven, var Kristus død forgæves.«

Gospel

Luke 10:23-37

10:23 Idet han vendte sig mod disciplene, sagde han til dem alene: »Lykkelige er de øjne som ser det I ser.

10:24 For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det I ser, og har ikke set det, og at høre det I hører, og har ikke hørt det.«

10:25 En lovkyndig stod frem og satte ham på prøve og sagde: »Mester! Hvad skal jeg gøre for at jeg kan arve evigt liv?«

10:26 Men han sagde til ham: »Hvad er der skrevet i loven, hvad læser du?«

10:27 Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.«

10:28 Han sagde til ham: »Du svarede rigtigt; gør dette, så skal du leve.«

10:29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og sagde til Jesus: »Hvem er da min næste?«

10:30 Jesus tog ordet og sagde: »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt blandt røvere, som trak tøjet af ham og slog ham, hvorefter de gik bort og lod ham ligge halvdød tilbage.

10:31 Tilfældigvis gik en præst den samme vej ned, og da han så ham, gik han forbi på den anden side.

10:32 Ligeledes også en levit; da han kom til stedet og så ham, gik han forbi på den anden side.

10:33 Men en samaritaner som var på rejse, kom til ham, og da han så ham, fik han medlidenhed med ham.

10:34 Han gik hen til ham, forbandt hans sår idet han hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg hvor han plejede ham.

10:35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: >Plej ham! Og hvad du yderligere lægger ud, vil jeg betale dig tilbage når jeg kommer igen.<

10:36 Hvem af disse tre synes du er blevet næste for ham der var faldet iblandt røverne?«

10:37 Han sagde: »Han som øvede barmhjertighed imod ham.« Jesus sagde til ham: »Gå du hen og gør ligeså!«