Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis

Tekstrække 1

Bibeloversættelse

GT1931/NT1907 — Dansk GT1931 + NT1907 med oprindelig retskrivning

Den hellige Bibel Økumenisk Bibel Romaniseret Bibel Den Frie Bibel GT1931/NT1907 King James Version
Enkel visning Sammenlign Den hellige Bibel Sammenlign Økumenisk Bibel Sammenlign Romaniseret Bibel Sammenlign Den Frie Bibel Sammenlign King James Version
Hent skriftlæsning som PDF
📜
Det Gamle Testamente

Salmernes Bog 103,1-22

103:1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!

103:2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

103:3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

103:4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

103:5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!

103:6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

103:7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

103:8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;

103:9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;

103:10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

103:11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

103:12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

103:13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

103:14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

103:15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;

103:16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

103:17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

103:18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.

103:19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

103:20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.

103:21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

103:22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

✉
Epistel

Paulus' Brev til Galaterne 5,16-25 eller Paulus' Brev til Romerne 7,15-19

Paulus' Brev til Galaterne 5,16-25

5:16 Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

5:17 Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.

5:18 Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.

5:19 Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,

5:20 Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

5:21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

5:22 Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

5:23 Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

5:24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

5:25 Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!

Paulus' Brev til Romerne 7,15-19

7:15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

7:16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

7:17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

7:18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;

7:19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

✝
Evangelium

Lukasevangeliet 17,11-19

17:11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

17:12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

17:13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟

17:14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

17:15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.

17:16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

17:17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

17:18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟

17:19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟

← Tilbage til Trinitatis