Psalm 103:1-22
103:1 Af David. Lovpris, du min sjæl, HERREN, og hele mit indre skal lovprise hans hellige navn!
103:2 Lovpris, du min sjæl, HERREN, og glem ikke alle hans velgerninger!
103:3 Det er ham som tilgiver dig al din skyld, ham som helbreder alle dine sygdomme,
103:4 ham som løskøber dit liv fra graven, ham som kroner dig med trofasthed{N: Nåde} og barmhjertighed,
103:5 ham som mætter dit liv med det gode, så din ungdom bliver ny igen som ørnen.
103:6 HERREN udøver retfærdighed og ret for alle undertrykte.
103:7 Han lod Moses kende sine veje og israelitterne sine gerninger.
103:8 HERREN er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på trofasthed{N: Nåde}
103:9 Han vil ikke gå i rette for evigt og ikke vredes for altid.
103:10 Han har ikke handlet mod os efter vores synder og ikke behandlet os efter vores skyld.
103:11 For så høj som himlen er over jorden, så mægtig har hans trofasthed{N: Nåde} været over de gudfrygtige.
103:12 Så langt som øst er fra vest, har han fjernet vores overtrædelser fra os.
103:13 Som en far forbarmer sig over sine børn, har HERREN forbarmet sig over de gudfrygtige.
103:14 For han ved at vi er formet, han husker på at vi er støv.
103:15 Et menneske, som græs er dets dage, som markens blomst blomstrer det.
103:16 Når en vind farer over det, er det ikke mere, og dets sted kender det ikke længere.
103:17 Men HERRENS trofasthed er fra evighed og til evighed over de gudfrygtige, og hans retfærdighed er for børnebørnene,
103:18 for dem som holder hans pagt, og for dem som husker hans bestemmelser ved at handle på dem.
103:19 HERREN har rejst sin trone i himlen, og hans kongerige behersker Altet.
103:20 Lovpris HERREN, I hans sendebud, I stærke krigere som handler efter hans ord ved at adlyde budskabet i hans ord!
103:21 Lovpris HERREN, hele hans mangfoldighed, I hans tjenere som udfører hans vilje!
103:22 Lovpris HERREN, alle hans værker på alle steder i hans kongerige. Lovpris, du min sjæl, HERREN!