மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பதினான்காம் ஞாயிறு

39:5 »Lad mig kende, HERRE, mit endeligt og mine dages mål - hvad det er, så jeg ved hvor skrøbelig jeg er.

39:6 Se, håndsbredder har du givet mine dage, og min livstid er som intet for dig, blot som et vindpust står hvert menneske der.« Sela{N: Sela}

39:7 Kun som et skyggebillede vandrer en mand, kun forgæves larmer de, han samler, men kan ikke vide hvem der skal samle det ind.

39:8 Og nu, Herre, hvad har jeg ventet på? Min forhåbning – den gælder dig!

39:9 Fri mig fra alle mine overtrædelser, gør mig ikke til spot for tåben!

39:10 Jeg er blevet stum, jeg åbner ikke min mund, for du har gjort det.

39:11 Tag din plage fra mig, jeg er gået til ved din hånds fjendskab.

39:12 Når du tugter en mand med straf for skyld, opløser du det han sætter pris på, som et møl. Hvert menneske er kun vindpust. Sela

39:13 Hør min bøn, HERRE, og mit skrig om hjælp, lyt til mine tårer, vær ikke tavs. For jeg er en fremmed hos dig, en tilflytter som alle mine fædre.

39:14 Se bort fra mig så jeg kan blive glad, før jeg går bort og ikke mere er til.

2:8 Husk på Jesus Kristus, oprejst fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium,

2:9 som jeg lider ondt for, ja, helt indtil fængsling som en forbryder, men Guds ord er ikke bundet.

2:10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld for at også de kan få frelsen i Kristus Jesus med evig herlighed.

2:11 Troværdigt er ordet, for når vi er døde med ham, vil vi også leve med ham.

2:12 Når vi holder ud, vil vi også blive konger med ham, når vi fornægter ham, vil han også fornægte os,

2:13 Når vi er utro, forbliver han tro, for han kan ikke fornægte sig selv.

5:1 Derefter er der en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem.

5:2 Der er i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Betesda, og som har fem søjlegange.

5:3 I dem lå en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge,

5:5 og der var en mand dér som havde været syg i 38 år.

5:6 Da Jesus så ham ligge der og vidste at han allerede havde været der i lang tid, siger han til ham: »Vil du være rask?«

5:7 Den syge svarede ham: »Herre, jeg har ikke nogen som kan kaste mig i dammen når vandet er blevet bragt i bevægelse, og mens jeg er på vej, stiger en anden ned før mig.«

5:8 Jesus siger til ham: »Rejs dig, tag din seng og gå.«

5:9 Straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Men det var sabbat den dag.

5:10 Derfor sagde jøderne til ham som var blevet rask: »Det er sabbat, og du har ikke lov til at bære din seng.«

5:11 Men han svarede dem: »Han som gjorde mig rask, sagde til mig: Tag din seng og gå.«

5:12 De spurgte ham: »Hvem er den mand som sagde: Tag din seng og gå?«

5:13 Men han som er blevet rask, vidste ikke hvem det var, for Jesus havde trukket sig tilbage, da der var en skare på stedet.

5:14 Derefter finder Jesus ham i templet og sagde til ham: »Se, du er blevet rask, synd ikke mere for at der ikke skal ske dig noget værre.«

5:15 Manden gik hen og fortalte jøderne at det var Jesus som havde gjort ham rask.