திரித்துவ காலம்

மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பதினாறாம் ஞாயிறு

உரைத்தொகுப்பு 1

வேதாகம மொழிபெயர்ப்பு

OT1931/NT1907 — அசல் எழுத்துமுறையுடன் டேனிஷ் OT1931 + NT1907

பரிசுத்த வேதாகமம் எக்யூமெனிக்கல் விவிலியம் Romanized Bible Den Frie Bibel OT1931/NT1907 King James Version
ஒற்றை காட்சி பரிசுத்த வேதாகமம் ஒப்பீடு எக்யூமெனிக்கல் விவிலியம் ஒப்பீடு Romanized Bible ஒப்பீடு Den Frie Bibel ஒப்பீடு King James Version ஒப்பீடு
வேதாகம PDF பெறுக
📜
பழைய ஏற்பாடு

யோபு 19:23-27 அல்லது யோபு 3:11-22

யோபு 19:23-27

19:23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

19:24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!

19:25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.

19:26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

19:27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!

யோபு 3:11-22

3:11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?

3:12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

3:13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

3:14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

3:15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

3:16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!

3:17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

3:18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

3:19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

3:20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

3:21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,

3:22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —

✉
திருமுகம்

எபேசியருக்கு எழுதிய திருமுகம் (எபேசியர்) 3:13-21

3:13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder. —

3:14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,

3:15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og paa Jord har sit Navn,

3:16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

3:17 at Kristus maa bo ved Troen i eders Hjerter,

3:18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formaa at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,

3:19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgaar al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

3:20 Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

3:21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

✝
நற்செய்தி

லூக்கா நற்செய்தி (லூக்கா) 7:11-17

7:11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.

7:12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.

7:13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟

7:14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟

7:15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.

7:16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟

7:17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.

← திரித்துவ காலம் திரும்பவும்