மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பதினாறாம் ஞாயிறு

19:23 Gid mine ord derfor blev skrevet ned! Gid det var i bogrullen de blev nedfældet!

19:24 Måtte de med en griffel af jern og bly for evigt blive hugget ind i klippen! ***

19:25 Og jeg, ja, jeg ved: Min løser lever, og til sidst vil han stå op over støvet.

19:26 Og efter min hud således er skrællet af, skal jeg ud fra mit kød skue Gud,

19:27 ham skal jeg, ja, jeg skal selv skue ham der er for mig og ham skal mine øjne se, og han er ikke en fremmed. Mit indre er ved at gå til.

3:11 Hvorfor kom jeg ikke ud af livmoderen og døde, kom ud af moderskødet og udåndede?

3:12 Hvorfor tog knæ imod mig? Og hvorfor bryster at jeg skulle die?

3:13 For så havde jeg nu ligget og været stille. Jeg havde sovet, og det havde været hvile for mig,

3:14 sammen med konger og landets rådgivere, der genopbyggede ruiner til sig selv,

3:15 eller med ledere, der havde guld, og som fyldte deres hjem med sølv.

3:16 Eller som et dødfødt foster der skjules, ville jeg ikke have været til, som de børn der ikke ser lyset.

3:17 Dér holder de ugudelige op med at være i oprør, og dér hviler de kraftesløse.

3:18 Fangerne slapper af med hinanden, de hører ikke slavepiskerens stemme.

3:19 Små og store er lige dér, og en slave er fri for sin herre.

3:20 Hvorfor giver han lys til dem som lider, og liv til dem som har bitter nød i sjælen?{N: Sjæl.}

3:21 Til dem der venter på døden, men den er der ikke? Til dem som graver efter den mere end efter skjulte skatte?

3:22 Til dem som glæder sig med fryd, og som jubler når de finder graven?