Psalm 139:1-12
139:1 Til korlederen. Af David. En salme. HERRE, du ransager mig og kender mig.
139:2 Du ved om jeg sidder eller står, du kender min tanke på lang afstand.
139:3 Du har rede på om jeg går eller ligger, og alle mine veje er du fortrolig med.
139:4 For der er ikke et ord på min tunge uden at du, HERRE, kender det fuldt ud.
139:5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din hånd på mig.
139:6 Det er for vidunderligt til at jeg forstår det, det er så højt at jeg ikke kan fatte det.
139:7 Hvor skulle jeg gå hen fra din Ånd? Og hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
139:8 Hvis jeg stiger op til himlen, så er du dér, og reder jeg seng i dødsriget, se, så er du dér!
139:9 Ville jeg tage morgenrødens vinger, slå mig ned ved havets ende,
139:10 så ville din hånd også lede mig dér, og din højre hånd holde mig fast.
139:11 Og ville jeg sige: »Sandelig, mørke skal dække mig og lys omkring mig blive til nat,«
139:12 så ville mørke ikke være mørke for dig, men nat være lys som dagen, mørket er for dig som lyset.