Trinity

17th Sunday after Trinity

Text cycle 1

Bible Translation

OT1931/NT1907 — Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

📜
Old Testament

Psalm 19:2-7

19:2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

19:3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

19:4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

19:5 naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;

19:6 som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

19:7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

Epistle

Ephesians 4:1-6

4:1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

4:2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

4:3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

4:4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;

4:5 een Herre, een Tro, een Daab,

4:6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Gospel

Luke 14:1-11

14:1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

14:2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

14:3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟

14:4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

14:5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟

14:6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.

14:7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

14:8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

14:9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

14:10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

14:11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟