மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் பத்தொன்பதாம் ஞாயிறு

44:22 Jeg har slettet som en sky dine overtrædelser og som et skydække dine synder. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig.

44:23 I skal juble, I himle, for HERREN har handlet, råb med glæde, I jordens dybder, bryd ud i jubel, I bjerge, I skal juble, skov og hvert træ i den! For HERREN har løskøbt Jakob, og ved Israel viser han sin herlighed.

44:24 Sådan siger HERREN der løskøber dig og danner dig fra moders liv: Jeg er HERREN der skaber alt, den der alene spænder himlen ud; den der breder jorden ud – hvem var med mig?

44:25 Jeg er den der forpurrer sandsigeres varsler og gør spåmænd til tåber; den der driver vismænd tilbage og gør deres klogskab til tåbelighed;

44:26 den der opfylder sin tjeners ord og fuldfører sine sendebuds{N: Engel} råd. Jeg er netop den der siger til Jerusalem: »Det vil blive beboet,« og til Judas byer: »De vil blive genopbygget, jeg vil genrejse hendes ruiner;«

44:27 netop den der siger til dybet: »Bliv tør, dine floder vil jeg udtørre!«

44:28 netop den der siger til Kyros: »Min hyrde! Han vil udføre alt hvad jeg ønsker, og sige til Jerusalem: >Det skal genopbygges, og der skal lægges et fundament til et tempel.«<

4:22 At I har aflagt det gamle menneske med dets tidligere adfærd, som ødelægges af sine bedrageriske lyster,

4:23 at I fornyes ved jeres tankers ånd,

4:24 og at I har iført jer det nye menneske som blev skabt i lighed med Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed.

4:25 Derfor skal I aflægge løgnen og tale sandhed, enhver med sin næste, for vi er hinandens lemmer.

4:26 Bliver I vrede, så synd ikke; lad ikke solen gå ned over jeres vrede,

4:27 giv ikke plads til Djævelen.

4:28 Den som stjæler, skal ikke mere stjæle, men hellere arbejde og virke det gode med sine egne hænder, så han har noget at give til den som har brug for det.

2:1 Da han nogle dage senere igen gik ind i Kapernaum, rygtedes det at han var hjemme.

2:2 Mange samledes så at der ikke længere var plads, ikke engang foran døren, og han talte ordet til dem.

2:3 Nogle bringer en lam hen til ham, båret af fire mænd.

2:4 Da de ikke kunne bringe ham hen til Jesus på grund af skaren, fjernede de taget hvor han var; og da de havde brudt hul, sænker de båren, som den lamme lå på.

2:5 Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn! Dine synder tilgives dig.«

2:6 Men nogle af de skriftlærde som sad der, tænkte i deres hjerter:

2:7 »Hvorfor taler han på den måde? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder undtagen én, nemlig Gud?«

2:8 Straks mærkede Jesus i sin ånd at de tænkte sådan ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter?

2:9 Hvad er lettest: At sige til den lamme: >Dine synder tilgives dig<, eller at sige: >Rejs dig, tag din båre og gå<?

2:10 Men for at I skal vide at Menneskesønnen har fuldmagt til at tilgive synder på jorden,« – han siger til den lamme:

2:11 »Jeg siger dig: Rejs dig, tag din båre og gå hjem!«

2:12 Og han rejste sig og tog straks båren og gik ud foran alle så at alle blev ude af sig selv og priste Gud: »Aldrig har vi set noget lignende!«