திருக்காட்சிக் காலம்

கிறிஸ்துவின் திருக்காட்சிப் பெருவிழாவிற்குப் பின்வரும் முதல் ஞாயிறு

உரைத்தொகுப்பு 1

வேதாகம மொழிபெயர்ப்பு

OT1931/NT1907 — அசல் எழுத்துமுறையுடன் டேனிஷ் OT1931 + NT1907

📜
பழைய ஏற்பாடு

திருப்பாடல்கள் (சங்கீதம்) 84

84:1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.

84:2 Hvor elskelige er dine Boliger, Hærskarers HERRE!

84:3 Af Længsel efter HERRENS Forgaarde vansmægted min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!

84:4 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger — dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!

84:5 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. — Sela.

84:6 Salig den, hvis Styrke er i dig, naar hans Hu staar til Højtidsrejser!

84:7 Naar de gaar gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.

84:8 Fra Kraft til Kraft gaar de frem, de stedes for Gud paa Zion.

84:9 Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! — Sela.

84:10 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Aasyn!

84:11 Thi bedre een Dag i din Forgaard end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

84:12 Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Naade og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler paa dig!

திருமுகம்

உரோமையருக்கு எழுதிய திருமுகம் (ரோமர்) 12:1-5

12:1 Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

12:2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

12:3 Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.

12:4 Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,

12:5 saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.

நற்செய்தி

லூக்கா நற்செய்தி (லூக்கா) 2:41-52 அல்லது மாற்கு நற்செய்தி (மாற்கு) 10:13-16

லூக்கா நற்செய்தி (லூக்கா) 2:41-52

2:41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.

2:42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane

2:43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.

2:44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.

2:45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

2:46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.

2:47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.

2:48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟

2:49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟

2:50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

2:51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

2:52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.

மாற்கு நற்செய்தி (மாற்கு) 10:13-16

10:13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

10:14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.

10:15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟

10:16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.