Epiphany

1st Sunday after Epiphany

Text cycle 2

Bible Translation

OT1931/NT1907 — Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

📜
Old Testament

Psalm 8

8:1 Til Sangmesteren. Al-haggittit. En Salme af David.

8:2 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn paa den vide Jord, du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

8:3 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

8:4 Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Maanen og Stjernerne, som du skabte,

8:5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

8:6 Du gjorde ham lidet ringere end Gud, med Ære og Herlighed kroned du ham;

8:7 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

8:8 Smaakvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

8:9 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier. HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn paa den vide Jord!

Epistle

Colossians 1:15-19

1:15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;

1:16 thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

1:17 og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.

1:18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;

1:19 thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,

Gospel

Mark 10:13-16

10:13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

10:14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.

10:15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟

10:16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.