Trinitatis

1. søndag efter Trinitatis

Tekstrække 1

Bibeloversættelse

Den Frie Bibel

📜
Det Gamle Testamente

Esajas' Bog 58,5-12

58:5 Mon det er sådan en faste jeg foretrækker, en dag hvor et menneske ydmyger sig selv?{N: Sjæl.} At hænge med hovedet som et siv eller ligge i sæk og aske er det mon det du vil kalde faste en velegnet dag for HERREN? ***

58:6 Mon ikke dette er en faste jeg foretrækker: At løse gudløshedens lænker, løsne ågets bånd og give undertrykte frihed? I skal brække hvert åg!

58:7 Mon det ikke er at bryde dit brød med den sultne? Du skal bringe de elendige hjemløse til dit hus, og når du ser en nøgen, så klæde ham på, Du må ikke skjule dig for din slægtning!

58:8 Så vil dit lys bryde frem som morgenrøden, din helbredelse vil skride hurtigt frem, og din retfærdighed vil gå foran dig{N: Ansigt}, HERRENS herlighed slutter op bag dig

58:9 Da vil du kalde, og HERREN vil svare dig; du vil råbe om hjælp, og han vil sige: »Se, her er jeg!« *** Hvis du fra din midte fjerner ågene, hånen og ondskabsfuld snak

58:10 og rækker den sultne dig selv og mætter en ydmyget person,{N: Sjæl.} så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive som midt på dagen.

58:11 Og HERREN vil altid lede dig, mætte din sjæl i afsvedne egne og styrke dine knogler; du bliver som en vandrig have og som et kildevæld hvis vand ikke svigter.

58:12 Og de der nedstammer fra dig, vil genopbygge fortids ruiner, du vil genrejse fundamenter der har ligget hen fra slægt til slægt, og du vil blive kaldt »Den der reparerer murbrud« og »Den der genåbner vejene« for de kan bo der ***

Epistel

Johannes' Første Brev 4,16-21

4:16 Vi kender og tror den kærlighed som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den som bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

4:17 I dette er kærligheden blevet fuldendt hos os for at vi skulle have tillid på dommens dag, at ligesom han er, er vi også i denne verden.

4:18 Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed driver frygten ud, for frygt har med straf at gøre, og den som frygter, er ikke blevet fuldendt i kærligheden.

4:19 Vi elsker fordi han har elsket os først.

4:20 Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud« og hader sin bror, er han en løgner, for den som ikke elsker sin bror, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.

4:21 Dette bud har vi fra ham at den som elsker Gud, skal også elske sin bror.

Evangelium

Lukasevangeliet 16,19-31

16:19 Der var en rig mand som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i fryd og herlighed.

16:20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port og var fuld af sår

16:21 og ønskede at spise sig mæt i det som faldt fra den riges spisebord; men selv hundene kom og slikkede hans sår.

16:22 Nu skete det at den fattige døde, og af englene blev han båret hen i Abrahams skød; og den rige døde også og blev begravet.

16:23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

16:24 Han råbte: »Far Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus så han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines i denne ild.«

16:25 Men Abraham sagde: »Barn! Husk på at du har fået dit gode i din livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.

16:26 Desuden er der lagt en stor afgrund mellem os og jer for at de som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal kunne komme derfra over til os.«

16:27 Men han sagde: »Så beder jeg dig, far, at du vil sende ham til min fars hus —

16:28 for jeg har fem brødre — så at han kan vidne for dem for at ikke også de skal komme i dette pinested.«

16:29 Men Abraham sagde: »De har Moses og profeterne, dem skal de høre!«

16:30 Men han sagde: »Nej, far Abraham! Men hvis nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig.«

16:31 Men han sagde til ham: »Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så lader de sig heller ikke overbevise hvis nogen opstår fra de døde.«