1st Sunday in Lent

4:1 Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: »Jeg har faaet en Søn med HERRENS Hjælp!«

4:2 Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Faarehyrde, Kain Agerdyrker.

4:3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,

4:4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN saa til Abel og hans Offergave,

4:5 men til Kain og hans Offergave saa han ikke. Kain blev da saare vred og gik med sænket Hoved.

4:6 Da sagde HERREN til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor gaar du med sænket Hoved?

4:7 Du ved, at naar du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, saa lurer Synden ved Døren; dens Attraa staar til dig, men du skal herske over den!«

4:8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude paa Marken, sprang Kain ind paa ham og slog ham ihjel.

4:9 Da sagde HERREN til Kain: »Hvor er din Broder Abel?« Han svarede: »Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?«

4:10 Men han sagde: »Hvad har du gjort! Din Broders Blod raaber til mig fra Jorden!

4:11 Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som aabnede sig og tog din Broders Blod af din Haand!

4:12 Naar du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft; du skal flakke hjemløs om paa Jorden!«

1:9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

1:10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.

1:11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

1:12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

1:13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

1:14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;

1:15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

1:16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

22:24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.

22:25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

22:26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

22:27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

22:28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

22:29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

22:30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟

22:31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

22:32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟