Psalm 24 or Psalm 100
Psalm 24
24:1 Af David. En Salme. HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpaa;
24:2 thi han har grundlagt den paa Have, grundfæstet den paa Strømme.
24:3 Hvo kan gaa op paa HERRENS Bjerg, og hvo kan staa paa hans hellige Sted?
24:4 Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;
24:5 han faar Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.
24:6 Saa er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Aasyn, Jakobs Gud! — Sela.
24:7 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
24:8 Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!
24:9 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!
24:10 Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! — Sela.
Psalm 100
100:1 En Salme. Til Takofferet. Raab af Fryd for HERREN, al Jorden,
100:2 tjener HERREN med Glæde, kom for hans Aasyn med Jubel!
100:3 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.
100:4 Gaa ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgaarde, tak ham og lov hans Navn!
100:5 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!