Advent

1st Sunday of Advent

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Psalm 24 or Psalm 100

Psalm 24

24:1 En salme af David. HERRENS er jorden og dens fylde, verden og dens beboere.

24:2 For han grundlagde den på havene; gjorde den fast på strømmene.

24:3 Hvem kan gå op på HERRENS bjerg? Hvem kan stå på hans hellige sted?

24:4 Den som har uskyldige hænder og et rent hjerte; den som ikke har rettet sin sjæl mod falskhed og ikke har svoret bedragerisk.

24:5 Han skal få velsignelse fra HERREN; retfærdighed fra sin frelses Gud.

24:6 Dette er den slægt som spørger efter ham, de som søger dit ansigt, Jakobs Gud. Sela{N: Sela}

24:7 Løft, I porte, jeres hoveder; løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind!

24:8 Hvem er denne ærens konge? HERREN, stærk og mægtig, HERREN, mægtig i krig.

24:9 Løft, I porte, jeres hoveder; løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind!

24:10 Hvem er han, den ærens konge? Hærskarers HERRE, han er ærens konge! Sela

Psalm 100

100:1 En salme til taksigelse. Bryd ud i fryderåb for HERREN, hele landet!

100:2 Tjen HERREN med glæde, kom for hans ansigt med jubel!

100:3 Erkend at HERREN er Gud, han har skabt os, og ikke vi selv, vi er hans folk og de får han vogter.

100:4 Gå ind ad hans porte med takkesang, i hans forgårde med lovsang; tak ham, pris hans navn!

100:5 For HERREN er god, hans nåde{N: nåde} varer til evig tid, og hans troskab fra slægt til slægt.

Epistle

Romans 13:11-14

13:11 Dette skal I gøre fordi I kender tiden, at det allerede er tid til at I skal stå op af søvnen, for nu er frelsen os nærmere end da vi kom til tro.

13:12 Natten er fremrykket, og dagen er kommet nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben.

13:13 Lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og druk, ikke i løsagtighed og udsvævelse, ikke i strid og misundelse,

13:14 men ifør jer Herren Jesus Kristus og drag ikke omsorg for kødet så begær vækkes.

Gospel

Matthew 21:1-9

21:1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted

21:2 og sagde til dem: »Gå til landsbyen overfor jer, og straks vil I finde et æsel som står bundet, og et føl sammen med det; løs dem og før dem til mig.

21:3 Og hvis nogen siger noget til jer, så sig: >Herren har brug for dem,< og straks vil han sende dem.

21:4 Men dette er sket for at det skulle opfyldes, som er blevet talt ved profeten, som sagde:

21:5 »Sig til Zions datter: se din konge kommer til dig, ydmyg og ridende på et æsel og på et trældyrs føl.«

21:6 Disciplene gik hen og gjorde som Jesus havde pålagt dem,

21:7 og de bragte æslet og føllet, de lagde deres kapper på dem, og han satte sig på dem.

21:8 Og den meget store skare strøede deres kapper på vejen, mens andre skar grene af træerne, og de strøede dem på vejen.

21:9 Skarerne, som gik foran ham og som fulgte ham, råbte: »Hosianna, Davids søn, velsignet er han som kommer i Herrens navn, Hosianna i det højeste!«