Trinitatis

20. søndag efter Trinitatis

Tekstrække 1

Bibeloversættelse

GT1931/NT1907 — Dansk GT1931 + NT1907 med oprindelig retskrivning

📜
Det Gamle Testamente

Jeremias' Bog 18,1-6

18:1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:

18:2 »Gaa ned til Pottemagerens Hus! Der skal du faa mine Ord at høre.«

18:3 Saa gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.

18:4 Og naar et Kar, han arbejdede paa, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.

18:5 Da kom HERRENS Ord til mig:

18:6 Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Haand er I i min Haand, Israels Hus.

Epistel

Paulus' Brev til Efeserne 5,15-21

5:15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

5:16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

5:17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

5:18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,

5:19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

5:20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

5:21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

Evangelium

Matthæusevangeliet 22,1-14

22:1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

22:2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

22:3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

22:4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

22:5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

22:6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

22:7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.

22:8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

22:9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!

22:10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

22:11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

22:12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.

22:13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.

22:14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟