20. søndag efter Trinitatis

5:1 Jeg vil synge om min elskede, min elskedes sang om hans vingård. Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning.

5:2 Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et tårn midt i den og udhuggede endda en vinperse i den. Og så ventede han at den skulle bære gode druer, men den bar vilde druer.

5:3 Og nu, Jerusalems indbyggere og Judas mænd, døm imellem mig og min vingård!

5:4 Hvad var der mere at gøre ved min vingård som jeg ikke havde gjort ved den? Hvorfor ventede jeg at den skulle bære gode druer, når den bar vilde druer?

5:5 Og nu vil jeg lade jer vide hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne dens hegn så den afgnaves; jeg vil rive dens gærde ned så den nedtrædes.

5:6 Og jeg vil lægge den øde; den skal ikke beskæres og ikke hakkes, men der skal vokse tjørn og tidsler. Jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den.

5:7 For Israels hus er Hærskarers HERRES vingård, og Judas mænd er hans kæreste plante. Han ventede lovlighed, men der blev lovløshed, retfærd, men der blev voldsfærd!

11:25 For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hemmelighed for at I ikke skal være kloge i jer selv: En delvis forhærdelse er kommet over Israel indtil fylden af hedningerneer gået ind,

11:26 og så vil hele Israel blive frelst, ligesom der står skrevet: Befrieren vil komme fra Zion, han vil fjerne ugudeligheder fra Jakob,

11:27 og dette vil være min pagt med dem når jeg tager deres synder bort.

11:28 Ifølge evangeliet er jøderne fjender for jeres skyld, men ifølge udvælgelsen er de elskede for fædrenes skyld,

11:29 for Gud fortryder ikke sine nådegaver og sit kald.

11:30 For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu er blevet vist barmhjertighed ved deres ulydighed,

11:31 således er også jøderne nu blevet ulydige for at også de skal blive vist barmhjertighed ved den barmhjertighed I er blevet vist.

11:32 For Gud har indesluttet alle under ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

21:28 »Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik til den første og sagde: >Søn, gå i dag hen og arbejd i min vingård<.

21:29 Og han svarede: >Jeg vil ikke<, men senere angrede han og gik derhen.

21:30 Men han gik til den anden og sagde det samme. Han svarede: >Ja, herre,< men han gik ikke derhen.

21:31 Hvem af de to udførte farens vilje?« De sagde: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer.

21:32 For Johannes kom til jer med vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham, og skønt I så det, angrede I ikke senere så I troede ham.«

21:33 Hør en anden lignelse: Der var en husherre som plantede en vingård, satte et gærde om den, gravede en perse i den og byggede et tårn, og han lejede den ud til vinbønder og drog udenlands.

21:34 Da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vinbønderne for at få sine frugter.

21:35 Vinbønderne greb hans tjenere, en slog de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.

21:36 Han sendte igen andre tjenere, flere end de første, og de gjorde det samme med dem.

21:37 Men sidst sendte han sin søn til dem og sagde: >De vil respektere min søn<.

21:38 Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: >Han er arvingen, kom, lad os dræbe ham, og vi vil få hans arv,<

21:39 og de greb ham, kastede ham ud uden for vingården og dræbte ham.

21:40 Men når vingårdens herre kommer, hvad vil han så gøre ved disse vinbønder?«

21:41 De sagde til ham: »Han vil berede et ondt endeligt for de onde og leje sin vingård ud til andre som vil give ham frugterne til rette tid.«

21:42 Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: >Den sten som murerne forkastede, den er blevet hjørnestenen; fra Herren er dette kommet, og det er underfuldt for vore øjne.<

21:43 Derfor siger jeg jer: Fra jer skal Guds riges tages og gives til et folk som bringer dets frugter.

21:44 Og den som falder på denne sten, skal slås i stykker, og den som den falder på, ham skal den knuse.«