13:1
Enhver person skal underordne sig under de myndigheder som står over dem, for der findes ikke en myndighed uden at den er fra Gud. De som findes, er indsatte af Gud.
13:2
Derfor, den som sætter sig op imod myndigheden, sætter sig op imod Guds ordning, og de som sætter sig imod, vil blive dømt.
13:3
Herskerne er ikke genstand for frygt for den der gør det gode, men for den der gør det onde. Men ønsker du ikke at frygte myndigheden, så gør det gode, og du vil få ros fra den.
13:4
For den er Guds tjener til bedste for dig. Men hvis du gør det onde, så frygt, for myndigheden bærer ikke sværdet forgæves, for den er Guds tjener, en hævner, som viser sin vrede mod den der gør det onde.
13:5
Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene på grund af vreden, men også på grund af samvittigheden.
13:6
For derfor betaler I også skat, for de er Guds tjenere, de som beskæftiger sig med netop dette.
13:7
Giv alle hvad I skylder dem: Skat til dem I skylder skat, told til dem I skylder told, frygt til dem I skylder frygt, og respekt til dem I skylder respekt.