Job 14:7-15
14:7 Thi for et Træ er der Haab: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
14:8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
14:9 lugter det Vand, faar det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
14:10 men dør en Mand, er det ude med ham, udaander Mennesket, hvor er han da?
14:11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
14:12 saa lægger Manden sig, rejser sig ikke, vaagner ikke, før Himlen forgaar, aldrig vækkes han af sin Søvn.
14:13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!
14:14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
14:15 du skulde kalde — og jeg skulde svare — længes imod dine Hænders Værk!