2. søndag efter Trinitatis

3:14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:

3:15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm!

3:16 Derfor, efterdi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund;

3:17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne.

3:18 Jeg raader dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde dig dermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalve til at salve dine Øjne med, for at du kan se.

3:19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!

3:20 Se, jeg staar for Døren og banker; dersom nogen hører min Røst og aabner Døren, vil jeg gaa ind til ham og holde Nadvere med ham, og han med mig.

3:21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig paa min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader paa hans Trone.

3:22 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

14:25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

14:26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

14:27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

14:28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

14:29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

14:30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

14:31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

14:32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

14:33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

14:34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

14:35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟