Lent

2nd Sunday in Lent

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Psalm 42:2-6

42:2 Ligesom en hjort skriger efter vandløb med vand, sådan skriger min sjæl til dig, o Gud!

42:3 Min sjæl har tørstet efter Gud, efter den levende Gud. Hvornår skal jeg dog komme og vise mig for Guds ansigt?

42:4 Tårer er blevet mit brød dag og nat, idet man hele dagen siger til mig: »Hvor er din Gud?«

42:5 Disse ting vil jeg huske og udøse min sjæl over mig: At jeg plejede at gå, i skaren plejede jeg at vandre med dem til Guds hus, med jubelråb og tak i festskaren.

42:6 Hvorfor er du nedbøjet, min sjæl, og er i oprør i mig? Vent på Gud, for jeg skal takke ham på ny for frelsen for hans ansigt.

Epistle

1 Thessalonians 4:1-7

4:1 I øvrigt, brødre, så beder vi og formaner jer i Herren Jesus til – ligesom I modtog af os om hvordan I skal leve og glæde Gud, ligesom I også lever – at gøre yderligere fremgang.

4:2 For I ved hvilke befalinger vi gav jer ved Herren Jesus.

4:3 For dette er Guds vilje, jeres helligelse, at I afholder jer fra utugt,

4:4 at enhver af jer forstår at vinde sin egen hustru i hellighed og ære,

4:5 og ikke i begærets lidenskab ligesom hedningerne, som ikke kender Gud,

4:6 at ingen krænker og bedrager sin bror i nogen sag, for Herren gengælder alt dette, ligesom vi også før har sagt og bevidnet.

4:7 For Gud kaldte jer ikke til urenhed, men til helligelse.

Gospel

Matthew 15:21-28

15:21 Og Jesus gik ud derfra og drog bort til Tyrus’ og Sidons egne.

15:22 Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra disse egne og råbte: »Forbarm dig over mig, Davids søn. Min datter plages slemt af en dæmon.«

15:23 Men Jesus svarede hende ikke med et ord. Hans disciple kom og bad ham: »Send hende bort, for hun råber efter os.«

15:24 Men han svarede: »Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels hus.«

15:25 Men hun kom, knælede for ham og sagde: »Herre, hjælp mig.«

15:26 Men han svarede: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det for de små hunde.«

15:27 Men hun sagde: »Jo, Herre, for de små hunde spiser også af smulerne, som falder ned fra deres herrers bord.«

15:28 Da svarede Jesus hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og datteren blev helbredt i den time.