2nd Sunday in Lent

1:27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.

1:28 Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden, og tag den i besiddelse; stå for forvaltningen af havets fisk, himlens fugle og alle vilde dyr som kryber på jorden.«

1:29 Gud sagde: »Se, jeg giver jer alle planter som bærer frø, som er på hele jorden, og alle træer som bærer frugt med kerne i; de skal være jeres mad.

1:30 For alle jordens vilde dyr, alle himlens fugle og alt der kryber på jorden, for alt som har liv, for dem er alle de grønne planter føde;« og det blev sådan.

1:31 Gud så alt det han havde lavet, og se, det var meget godt. Og det blev aften, og det blev morgen, den sjette dag.

5:1 For enhver ypperstepræst som tages blandt mennesker, indsættes på vegne af mennesker i relation til Gud for at frembære gaver og ofre for deres synder.

5:2 Han kan handle mildt med de uvidende og vildledte fordi han også selv er iklædt svaghed,

5:3 og på grund af den skylder han at frembære offer for synd både for folket og for sig selv.

5:4 Ingen tager den ære på sig, men kaldes af Gud, ligesom også Aron.

5:5 Således har heller ikke Kristus ophøjet sig selv til at blive ypperstepræst, men Gud har sagt til ham: »Du er min søn, jeg har født dig i dag,«

5:6 ligesom han også siger et andet sted: »Du er ypperstepræst til evig tid efter Melkisedeks orden.«

5:7 Mens han levede, frembar han med stærke råb og tårer bønner og bønfaldelser til ham som kunne frelse ham fra døden, og han blev hørt på grund af sin ærefrygt.

5:8 Skønt han var søn, lærte han lydighed af det, han led,

5:9 og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem der adlyder ham,

5:10 og han blev udpeget af Gud til ypperstepræst efter Melkisedeks orden.

9:14 Da de kom til disciplene, så de en stor skare omkring dem og skriftlærde som diskuterede med dem.

9:15 Og straks, da hele skaren så ham, blev de meget forbavsede og løb hen og hilste på ham.

9:16 Han spurgte dem: »Hvad diskuterer I med dem?«

9:17 Én fra skaren svarede ham: »Lærer, jeg har bragt min søn til dig; han har en stum ånd.

9:18 Og hvor som helst den griber ham, kaster den ham ned, og han fråder og skærer tænder, og han stivner; og jeg har sagt til dine disciple at de skulle uddrive den, og de kunne ikke.«

9:19 Men han svarede dem: »Åh, vantro slægt! Hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Bring ham til mig.«

9:20 De bragte ham hen til ham; og da ånden så ham, sled den straks i ham, og han faldt om på jorden og rullede frådende rundt.

9:21 Han spurgte hans far: »Hvor længe er dette sket for ham?« Men han sagde: »Fra barndommen af;

9:22 og den har mange gange kastet ham i ild og vand for at dræbe ham; men hvis du kan noget, så vis os medlidenhed og hjælp os!«

9:23 Men Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, som tror.«

9:24 Straks råbte barnets far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«

9:25 Men da Jesus så at en skare stimler sammen, truede han den urene ånd: »Stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: Far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!«

9:26 Den skreg og sled meget i ham og fór ud, og han blev som død, så at mange sagde: »Han er død.«

9:27 Men Jesus greb hans hånd og rejste ham op; og han stod op.

9:28 Da han var kommet ind i et hus, spurgte hans disciple ham privat: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?«

9:29 Han sagde til dem: »Den slags kan ikke uddrives undtagen ved bøn og faste.«