Advent

2. søndag i advent

Tekstrække 1

Bibeloversættelse

GT1931/NT1907 — Dansk GT1931 + NT1907 med oprindelig retskrivning

📜
Det Gamle Testamente

Esajas' Bog 11,1-10

11:1 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod;

11:2 og HERRENS Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, HERRENS Kundskabs og Frygts Aand.

11:3 Hans Hu staar til HERRENS Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører.

11:4 Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slaar han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Aande.

11:5 Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte.

11:6 Og Ulven skal gaa hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng.

11:7 Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Straa som Oksen;

11:8 den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Haand til Giftslangens Rede.

11:9 Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENS Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.

11:10 Paa hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der staar som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.

Epistel

Paulus' Brev til Romerne 15,4-7

15:4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

15:5 Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

15:6 for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

15:7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

Evangelium

Lukasevangeliet 21,25-36

21:25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,

21:26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.

21:27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

21:28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟

21:29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;

21:30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.

21:31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

21:32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.

21:33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.

21:34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.

21:35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.

21:36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟