Advent

2nd Sunday of Advent

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Isaiah 11:1-10

11:1 Der vil spire en kvist frem af Isajs stub, og fra hans rødder skyder frugt frem.

11:2 HERRENS Ånd vil hvile over ham, visdoms og indsigts Ånd, råds og styrkes Ånd, den Ånd der giver kundskab og gudsfrygt{N: Frygt} i forholdet til HERREN.

11:3 Han vil nyde gudsfrygt i forholdet til HERREN, og han vil ikke dømme efter det hans øjne ser, og ikke fælde dom efter det hans ører hører.

11:4 Men han vil dømme svage med retfærdighed og straffe landets{N: Jord} elendige på grundlag af retssikkerhed; han vil slå landet{N: Jord} med sin munds stav og dræbe gudløse med sine læbers ånde.

11:5 Retfærdighed vil være hans hofters bælte og trofastheden hans lænders bælte.

11:6 Ulven vil slå sig ned sammen med lammet, og panteren ligge sammen med kiddet; kalven, ungløven og fedekalven er sammen, og en lille dreng vogter dem.

11:7 Koen og bjørnen græsser, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen.

11:8 Spædbarnet leger over giftslangens hul, og det fravænnede barn vil stikke sin hånd hen over hugormens hule

11:9 De vil ikke gøre ondt og ikke ødelægge på hele mit hellige bjerg, for landet{N: Jord} er fuldt af kundskab om HERREN, som vandene dækker havets bund.

11:10 På den dag vil det være Isajs rod, der står som et banner for folkene, til ham vil folkeslagene søge hen, og hans bolig vil være herlig.

Epistle

Romans 15:4-7

15:4 For alt hvad der forud er blevet skrevet, blev skrevet til undervisning for os for at vi kan bevare håbet ved den udholdenhed og trøst, Skrifterne giver.

15:5 Udholdenhedens og trøstens Gud give os at mene det samme indbyrdes i overensstemmelse med Kristus Jesus

15:6 så at I enigt og med én mund kan prise Gud, vor Herre Jesu Kristi Far.

15:7 Tag derfor imod hinanden ligesom Kristus også tog imod jer til Guds ære.

Gospel

Luke 21:25-36

21:25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og bølgernes brusen,

21:26 mens mennesker går til af frygt og gru for det som kommer over jorden; for himlens kræfter skal rystes.

21:27 Da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med kraft og megen herlighed.

21:28 Men når disse ting begynder at ske, skal I rette jer og løfte jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.«

21:29 Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle træerne;

21:30 så snart de springer ud, ser I det og ved af jer selv at sommeren nu er nær.

21:31 Således skal I også, når I ser disse ting ske, vide at Guds rige er nær.

21:32 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå førend det er sket alt sammen.

21:33 Himlen og jorden skal forgå; men mine ord skal på ingen måde forgå.

21:34 Men vogt jer at jeres hjerter ikke på et tidspunkt sløves af svir og druk og dagligdagens bekymringer så den dag kommer pludseligt over jer

21:35 som en snare. For den skal pludselig komme over alle dem som bor på hele jordens flade.

21:36 Våg til enhver tid idet I beder, for at I må være i stand til at undslippe alt det der skal ske, og komme til at stå foran Menneskesønnen.«