தவக்காலத்தின் மூன்றாம் ஞாயிறு

18:9 Når du kommer til det land som HERREN din Gud giver dig, skal du ikke tage ved lære og gøre disse folks afskyeligheder.

18:10 Der må ikke findes nogen hos dig som lader sin søn eller datter gå gennem ilden eller som beskæftiger sig med spådomme, er sandsiger eller tager varsler eller øver trolddom,

18:11 eller fremsiger besværgelser eller rådspørger dødes ånder og spiritistiske medier eller rådfører sig med døde.

18:12 For enhver som gør disse ting, er en afskyelighed for HERREN, og på grund af disse afskyeligheder fordriver HERREN din Gud dem fra dit ansigt.

18:13 Du skal være fuldkommen for HERREN din Gud.

18:14 For disse folk som du skal fordrive, de hører på dem der driver trolddom og spådomme; men dig har HERREN din Gud ikke tilladt noget sådant.

18:15 HERREN din Gud vil oprejse dig en profet af din midte, af dine brødre, en som mig; ham skal I høre på.

5:1 Bliv derfor, som elskede børn, efterfølgere af Gud,

5:2 og I skal vandre i kærlighed ligesom også Kristus har elsket jer og givet sig selv hen for jer som en gave og et offer til en liflig duft.

5:3 Men utugt og enhver urenhed eller begærlighed skal end ikke nævnes blandt jer, sådan som det passer sig for hellige,

5:4 og heller ikke skamløshed, tåbelig snak eller grove vittigheder, som er upassende, men hellere taksigelse.

5:5 For dette skal I vide at ingen utugtig eller uren eller begærlig (det er en afgudsdyrker,) har arveandel i Kristi og Guds rige.

5:6 Lad ingen bedrage jer med tomme ord, for på grund af disse kommer Guds vrede over ulydighedens børn.

5:7 Bliv derfor ikke deres partnere,

5:8 for før var I mørke, men nu er I lys i Herren. Som lysets børn skal I vandre,

5:9 – for lysets frugt viser sig i al godhed og retfærdighed og sandhed –

11:14 Han uddrev en ond ånd der var stum, men da den onde ånd var faret ud, talte den stumme, og skarerne undrede sig.

11:15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved Beelzebul, de onde ånders fyrste, at han uddriver de onde ånder.«

11:16 Men andre fristede ham og forlangte et tegn fra himlen af ham.

11:17 Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder på hus.

11:18 Men hvis også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan skal hans rige da bestå? I siger at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul.

11:19 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Derfor skal de være jeres dommere.

11:20 Men hvis jeg uddriver de onde ånder ved Guds finger, så er Guds rige jo kommet til jer.

11:21 Når den stærke vogter sin gård fuldt bevæbnet, forbliver det han ejer, i fred.

11:22 Men hvis en der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, tager denne hele den rustning han stolede på, og deler ud af det bytte han tog fra ham.

11:23 Den som ikke er med mig, er imod mig; og den som ikke samler med mig, spreder.

11:24 Når den urene ånd er faret ud af et menneske, vandrer den igennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg forlod.

11:25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet.

11:26 Så går den ud og tager syv andre ånder med sig, som er værre end den selv, og når de er kommet derind, tager de bolig der; og det sidste bliver værre for dette menneske end det første.«

11:27 Mens han sagde dette, hævede en kvinde i mængden stemmen og sagde til ham: »Lykkeligt det moderliv som bar dig, og de bryster du diede!«

11:28 Men han sagde: »Ja, lykkelige er de som hører Guds ord og bevarer det!«