Advent

3rd Sunday of Advent

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Isaiah 35

35:1 Ørkenen og det tørre land vil glæde sig, den øde slette juble og blomstre som en affodil

35:2 Den vil blomstre frodigt og glæde sig i stor fryd, den vil juble! Libanons herlighed bliver givet til den, Karmels og Sarons pragt; de skal se HERRENS herlighed, vores Guds pragt. ***

35:3 Styrk de slappe hænder, og gør kraftesløse knæ stærke!

35:4 Sig til dem med bankende hjerte: »Vær stærke, frygt ikke! Se jeres Gud kommer med oprejsning, Guds gengældelse, han vil komme og frelse jer.« ***

35:5 Da vil blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op.

35:6 Da vil den halte springe som hjorten og den stummes tunge juble; for vand bryder frem i ørkenen og bække på den øde slette.

35:7 Det udtørrede land vil blive til en sø og den tørstende jord til vandkilder; på sjakalers boplads, hvor de lejrer sig, bliver skud til rør og siv. ***

35:8 Dér vil blive en hovedvej og vej, og Den Hellige Vej skal den kaldes; ingen uren går ad den, og den tilhører dem der går vejen, tåber flakker ikke om.

35:9 Dér vil der ikke være nogen løve, og rovdyr kommer ikke op på den, de findes ikke; men løskøbte vandrer der.

35:10 HERRENS frikøbte vender tilbage, og de kommer til Zion med jubel, og der vil være evig glæde i spidsen for dem; fryd og glæde når dem, og sorg og suk flygter.

Epistle

1 Corinthians 4:1-5

4:1 Således skal man se på os: Som Kristi tjenere og forvaltere over Guds hemmeligheder.

4:2 Af forvaltere kræves nu i øvrigt at de findes tro.

4:3 Men for mig betyder det kun lidt at jeg bliver vurderet af jer eller af en menneskelig domstol; ja, jeg vurderer ikke engang mig selv.

4:4 For jeg er mig ikke noget bevidst, dog dermed er jeg ikke blevet erklæret retfærdig, men den som bedømmer mig, er Herren.

4:5 Derfor døm ikke noget før tiden, før Herren kommer, og han vil bringe for lyset hvad der er skjult i mørket, og åbenbare hjerters planer, og så vil enhver få sin ros af Gud.

Gospel

Matthew 11:2-10

11:2 Men da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple,

11:3 og han spurgte ham: »Er du den som kommer, eller skal vi vente en anden?«

11:4 Jesus svarede dem: »Gå og forkynd for Johannes det I hører og ser:

11:5 Blinde ser og lamme går, spedalske renses, og døve hører, og døde opstår, og evangeliet forkyndes for fattige,

11:6 og lykkelig er den som ikke forarges på mig.«

11:7 Men da de var gået, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv der svajer for vinden?

11:8 Nej, hvad gik I ud for at se? En mand klædt i fine klæder? Se, de som bærer fine klæder, er i kongelige paladser.

11:9 Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, siger jeg jer, og mere end en profet.

11:10 Det er om ham der står skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, han skal forberede din vej foran dig.