3rd Sunday of Advent

40:1 »Trøst, trøst mit folk,« siger jeres Gud.

40:2 Tal til Jerusalems hjerte og råb til det at dets kamp er fuldført, at dets skyld er betalt, at det af HERRENS hånd har fået dobbelt for alle sine synder. ***

40:3 En stemme råber nu: »I ørkenen skal I bane HERRENS vej, På den øde slette skal I jævne en hovedvej for vores Gud!

40:4 Hver dal skal hæves, og hvert bjerg og hver høj skal sænkes; det bakkede terræn skal gøres til jævnt land og de ujævne områder til slette.

40:5 HERRENS herlighed vil blive åbenbaret, og ethvert menneske uden undtagelse vil se den; for HERRENS mund har talt.« ***

40:6 En stemme siger nu: »Råb!« Og den vil sige: »Hvordan skal jeg kunne råbe? Ethvert menneske er græs, og al dets ynde er som markens blomster.

40:7 Græsset bliver tørt, blomsten visner, for HERRENS ånde{N: Ånd} blæser på det.« Ja, sandelig folket er græs!

40:8 Græsset bliver tørt, blomsten visner, men vores Guds ord vil bestå til evig tid. ***

4:5 For vi forkynder ikke os selv, men Jesus Kristus som Herre og os selv som jeres tjenere ved Jesus.

4:6 For Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem«, har ladet lyset skinne i vores hjerter til oplysning om kundskaben om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.

4:7 Men denne skat har vi i lerkar for at den overvældende kraft skal være fra Gud og ikke fra os.

4:8 I alt presses vi, men vi er ikke indesluttede, vi er i vildrede, men ikke fortvivlede,

4:9 vi forfølges, men er ikke forladte, vi slås ned, men er ikke slået ihjel,

4:10 vi bærer altid Jesu død på vores krop for at også Jesu liv skal blive synligt i vores krop.