16:5
Men nu går jeg til ham som sendte mig, og ingen af jer spørger mig: >Hvor går du hen?<
16:6
Men fordi jeg har sagt dette til jer, har sorgen fyldt jeres hjerte.
16:7
Men jeg siger jer sandheden: Det er godt for jer at jeg går bort, for går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til jer.
16:8
Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.
16:9
Om synd: at de ikke tror på mig;
16:10
om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere;
16:11
og om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
16:12
Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.
16:13
Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer.
16:14
Han skal herliggøre mig; for han skal tage af mit og forkynde for jer.
16:15
Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde for jer.