திரித்துவ காலம்

மூவொரு கடவுள் பெருவிழாவுக்குப் பின்வரும் நான்காம் ஞாயிறு

உரைத்தொகுப்பு 1

வேதாகம மொழிபெயர்ப்பு

OT1931/NT1907 — அசல் எழுத்துமுறையுடன் டேனிஷ் OT1931 + NT1907

📜
பழைய ஏற்பாடு

சாமுவேல் - இரண்டாம் நூல் (2 சாமுவேல்) 11:26-27 அல்லது சாமுவேல் - இரண்டாம் நூல் (2 சாமுவேல்) 12:1-7

சாமுவேல் - இரண்டாம் நூல் (2 சாமுவேல்) 11:26-27

11:26 Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Dødeklage over sin Ægtefælle.

11:27 Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENS Øjne.

சாமுவேல் - இரண்டாம் நூல் (2 சாமுவேல்) 12:1-7

12:1 Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: »Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.

12:2 Den rige havde Smaakvæg og Hornkvæg i Mængde,

12:3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Børn; det aad af hans Brød, drak af hans Bæger og laa i hans Skød og var ham som en Datter.

12:4 Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget Smaakvæg eller Hornkvæg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!«

12:5 Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: »Saa sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er dødsens,

12:6 og Lammet skal han erstatte firefold, fordi han handlede saa hjerteløst!«

12:7 Men Natan sagde til David: »Du er Manden! Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Haand;

திருமுகம்

உரோமையருக்கு எழுதிய திருமுகம் (ரோமர்) 8:18-23

8:18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

8:19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

8:20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

8:21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

8:22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

8:23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.

நற்செய்தி

லூக்கா நற்செய்தி (லூக்கா) 6:36-42

6:36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

6:37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;

6:38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟

6:39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?

6:40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.

6:41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?

6:42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.