4. søndag i advent

52:7 Hvor herlige over bjergene er fodtrinene af en der er glædesbudbringer, der udråber fred, der bringer glædesbudskab om det gode, der udråber frelse, der siger til Zion: »Din Gud er konge!«

52:8 Dine vægteres stemme, ja, de hæver deres stemme, de jubler sammen, for helt nært og tydeligt ser de når HERREN vender tilbage til Zion.

52:9 Glæd jer, bryd sammen ud i jubel, Jerusalems ruiner, for HERREN har trøstet sit folk, han har løskøbt Jerusalem.

52:10 HERREN har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, og alle jordens ender skal se vores Guds frelse. ***

4:4 Glæd jer altid i Herren, jeg siger igen: Glæd jer.

4:5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.

4:6 Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres ønske blive kendt af Gud ved bøn og forbøn med tak.

4:7 Og Guds fred, som overgår enhver tanke, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

1:19 Dette er Johannes’ vidnesbyrd da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter til ham for at de skulle spørge ham: »Hvem er du?«

1:20 Og han bekendte og nægtede ikke, men bekendte: »Jeg er ikke Kristus.«

1:21 De spurgte ham: »Hvad da? Er du Elias?« Og han sagde: »Det er jeg ikke.« »Er du profeten?« Og han svarede: »Nej.«

1:22 De sagde da til ham: »Hvem er du? Vi skal give svar til dem som har sendt os, hvad siger du om dig selv?«

1:23 Han sagde: »Jeg er en stemme, som råber i ørkenen: Jævn Herrens vej, som profeten Esajas har sagt.«

1:24 Nogle farisæere var udsendt,

1:25 og de spurgte ham: »Hvorfor døber du da, hvis du ikke er Kristus eller Elias eller profeten?«

1:26 Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står han, som I ikke kender,

1:27 han, som kommer efter mig, hvis sandalrem jeg ikke er værdig at løse.«

1:28 Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.