16:13
Men da Jesus kom til egnen ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger mennesker at Menneskesønnen er?«
16:14
De sagde: »Nogle siger Johannes Døber, andre siger Elias, og andre igen siger Jeremias eller en af profeterne.«
16:15
Han sagde til dem: »Hvem siger I at jeg er?«
16:16
Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds Søn.«
16:17
Jesus sagde til ham: »Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min himmelske Far.
16:18
Og jeg siger dig: Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.
16:19
Jeg vil give dig nøglerne til Himlenes rige, og det som du binder på jorden, skal være bundet i himlen, og det som du løser på jorden, skal være løst i himlen.«
16:20
Så befalede han disciplene at de ikke måtte sige til nogen at han var Kristus.
16:21
Fra da af begyndte Jesus at gøre det klart for sine disciple at han skal gå til Jerusalem, lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftlærde{N: Skriftlærd}, blive slået ihjel og blive oprejst på den tredje dag.
16:22
Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham: »Gud være dig nådig, Herre. Dette må aldrig ske dig.«
16:23
Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Gå bort, Satan! Du er anledning til fald for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.«
16:24
Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
16:25
For den som vil frelse sig selv, skal miste sig selv. Og den som mister sig selv for min skyld, skal finde sig selv.
16:26
For hvad gavner det et menneske hvis han vinder hele verden, men mister sig selv? Eller: Hvad kan et menneske give som erstatning for sig selv?