6th Sunday after Trinity

30:11 Thi Budet, som jeg i Dag paalægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.

30:12 Det er ikke i Himmelen, saa du maatte sige: »Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

30:13 Ikke heller er det hinsides Havet, saa du maatte sige: »Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

30:14 Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, saa du kan handle derefter.

6:3 Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

6:4 Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.

6:5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,

6:6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.

6:7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

6:8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,

6:9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.

6:10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.

6:11 Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

5:20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

5:21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen.

5:22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

5:23 Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,

5:24 saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!

5:25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

5:26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.