Trinity

7th Sunday after Trinity

Text cycle 1

Bible Translation

OT1931/NT1907 — Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

📜
Old Testament

Psalm 126

126:1 Sang til Festrejserne. Da HERREN hjemførte Zions Fanger, var vi som drømmende;

126:2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: »HERREN har gjort store Ting imod dem!«

126:3 HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

126:4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

126:5 De, som saar med Graad, skal høste med Frydesang;

126:6 de gaar deres Gang med Graad, naar de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

Epistle

Romans 6:19-23

6:19 Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!

6:20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.

6:21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.

6:22 Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv;

6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Gospel

Luke 19:1-10

19:1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.

19:2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.

19:3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.

19:4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.

19:5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟

19:6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.

19:7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟

19:8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟

19:9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;

19:10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟