Trinity

7th Sunday after Trinity

Text cycle 1

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Psalm 126

126:1 Valfartssang. Da HERREN vendte Zions fangenskab, da var vi som drømmende,

126:2 da fyldtes vor mund med latter og vor tunge med jubel. Da sagde man blandt folkene: »HERREN har gjort store ting mod dem.«

126:3 HERREN har gjort store ting mod os; vi blev glade.

126:4 Vend vor lod, HERRE, som Sydlandets vandløb!

126:5 De som sår med tårer, skal høste med jubel.

126:6 Man går under bestandig gråd bærende sæden der sås; man skal komme hjem med jubel, bærende sine neg.

Epistle

Romans 6:19-23

6:19 Jeg taler menneskeligt på grund af jeres køds svaghed. For ligesom I har stillet jeres lemmer til rådighed som slaver for urenheden og lovløsheden så det førte til lovløshed, således har I nu stillet jeres lemmer til rådighed som slaver for retfærdigheden så det fører til helligelse.

6:20 For da I var syndens slaver, var I frie i forhold til retfærdigheden.

6:21 Hvilken frugt havde I da dengang? Frugter I nu skammer jer over, og som ender med døden.

6:22 Men da I nu er blevet befriet fra synden og er blevet tjenere for Gud, har I jeres frugt til helligelse, og som ender med evigt liv.

6:23 For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vores Herre.

Gospel

Luke 19:1-10

19:1 Han kom ind i Jeriko og drog igennem den.

19:2 Se, der var en mand som hed Zakæus; han var overtolder, og han var rig.

19:3 Han prøvede at få at se hvem der var Jesus, men kunne ikke for folkemængden fordi han var lille af vækst.

19:4 Han løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at kunne se ham, for han skulle komme den vej.

19:5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! Skynd dig at stige ned, for i dag bør jeg opholde mig i dit hjem.«

19:6 Han skyndte sig at stige ned og tog imod ham som gæst med glæde.

19:7 Da de så det, knurrede de alle og sagde: »Han er gået ind for at være gæst hos en syndig mand.«

19:8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! Halvdelen af min ejendom giver jeg de fattige; og hvis jeg har presset noget af nogen, giver jeg det firdobbelt igen.«

19:9 Men Jesus sagde til ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, for også han er en Abrahams søn;

19:10 for Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«