Lent

Annunciation

Text cycle 2

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Isaiah 7:10-14 or Genesis 18:1-15

Isaiah 7:10-14

7:10 Og HERREN fortsatte med at tale til Akaz :

7:11 »Bed om et tegn fra HERREN, din Gud, så dybt som til dødsriget eller så højt som til det høje!«

7:12 Men Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget og friste HERREN.«

7:13 Da sagde han: »Hør nu, Davids hus! Er det så lidt for jer at være mennesker til besvær, at I endda vil være min Gud til besvær?

7:14 Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Genesis 18:1-15

18:1 HERREN viste sig for Abram ved egetræerne i Mamre. Han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen.

18:2 Han så op, og se bare, der stod tre mænd i nærheden af ham, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen, bøjede sig til jorden

18:3 og sagde: »Herre, hvis jeg i dine øjne er værdig til det, så gå ikke forbi din ydmyge tjener!

18:4 Lad der blive hentet lidt vand så I kan vaske jeres fødder og hvile jer ved træet.

18:5 Så finder jeg noget brød, som I kan styrke jer på. Bagefter kan I gå videre, når I nu alligevel er kommet forbi hos jeres ydmyge tjener.« De svarede: »Gør som du har sagt!«

18:6 Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Skynd dig at tage tre efa fint mel! Ælt en dej og bag nogle fladbrød!«

18:7 Men selv løb Abraham ud til kvæget, tog en fin og god tyrekalv og gav den til karlen som skyndte sig at tilberede den.

18:8 Så tog han yoghurt, mælk og den tyrekalv han havde fået tilberedt, og satte det frem til dem. Selv blev han stående hos dem under træet mens de spiste.

18:9 Så sagde de til ham: »Hvor er Sara, din hustru?« Han svarede: »Se, hun er henne i teltet!«

18:10 Så sagde han: »Jeg er fast besluttet på at vende tilbage til dig når det bliver forår, og så skal Sara have en søn!« Men Sara hørte det fra teltåbningen, som var lige bagved ham.

18:11 Abraham og Sara var gamle, langt oppe i årene, og hun var langt forbi sin overgangsalder.

18:12 Sara lo indvendigt : »Når jeg nu er slidt op, skulle jeg så få lyst til det? Min herre er jo også gammel?«

18:13 HERREN sagde til Abraham: »Hvordan kan det være at Sara ler og siger: Skulle jeg virkelig kunne få børn, gammel som jeg er?

18:14 Findes der noget som er umuligt for HERREN? På det fastsatte tidspunkt næste forår vender jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.«

18:15 Men Sara benægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« For hun var bange. Men han sagde: »Det er ikke rigtigt! Du lo!«

Epistle

1 Corinthians 1:21-31

1:21 For da verden ved Guds visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud at frelse dem som tror, ved forkyndelsens tåbelighed.

1:22 For jøder kræver tegn, og grækere kræver visdom,

1:23 men vi forkynder Kristus som korsfæstet, for jøder et anstød til fald og for grækere en tåbelighed,

1:24 men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom,

1:25 for Guds tåbelighed er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

1:26 For læg mærke til jeres kaldelse, brødre, at der ikke var mange menneskeligt vise, ikke mange magtfulde, ikke mange ansete,

1:27 men Gud udvalgte det tåbelige i verden for at bringe skam over de vise, og Gud udvalgte det svage i verden for at bringe skam over det stærke,

1:28 og Gud udvalgte det ringe og det ringeagtede, som ikke er noget, for at gøre det som er noget, til intet

1:29 for at intet menneske skal rose sig over for Gud.

1:30 Men I er i Kristus på grund af ham som for os er blevet visdom fra Gud: Retfærdighed og helligelse og løskøbelse,

1:31 for at, som der står skrevet: »Den, som roser sig, skal rose sig af Herren.«

Gospel

Luke 1:46-55

லூக்கா நற்செய்தி (லூக்கா) 1:46-55