தவக்காலத்தின் ஐந்தாம் ஞாயிறு

7:10 Og HERREN fortsatte med at tale til Akaz :

7:11 »Bed om et tegn fra HERREN, din Gud, så dybt som til dødsriget eller så højt som til det høje!«

7:12 Men Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget og friste HERREN.«

7:13 Da sagde han: »Hør nu, Davids hus! Er det så lidt for jer at være mennesker til besvær, at I endda vil være min Gud til besvær?

7:14 Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

18:1 HERREN viste sig for Abram ved egetræerne i Mamre. Han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen.

18:2 Han så op, og se bare, der stod tre mænd i nærheden af ham, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen, bøjede sig til jorden

18:3 og sagde: »Herre, hvis jeg i dine øjne er værdig til det, så gå ikke forbi din ydmyge tjener!

18:4 Lad der blive hentet lidt vand så I kan vaske jeres fødder og hvile jer ved træet.

18:5 Så finder jeg noget brød, som I kan styrke jer på. Bagefter kan I gå videre, når I nu alligevel er kommet forbi hos jeres ydmyge tjener.« De svarede: »Gør som du har sagt!«

18:6 Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Skynd dig at tage tre efa fint mel! Ælt en dej og bag nogle fladbrød!«

18:7 Men selv løb Abraham ud til kvæget, tog en fin og god tyrekalv og gav den til karlen som skyndte sig at tilberede den.

18:8 Så tog han yoghurt, mælk og den tyrekalv han havde fået tilberedt, og satte det frem til dem. Selv blev han stående hos dem under træet mens de spiste.

18:9 Så sagde de til ham: »Hvor er Sara, din hustru?« Han svarede: »Se, hun er henne i teltet!«

18:10 Så sagde han: »Jeg er fast besluttet på at vende tilbage til dig når det bliver forår, og så skal Sara have en søn!« Men Sara hørte det fra teltåbningen, som var lige bagved ham.

18:11 Abraham og Sara var gamle, langt oppe i årene, og hun var langt forbi sin overgangsalder.

18:12 Sara lo indvendigt : »Når jeg nu er slidt op, skulle jeg så få lyst til det? Min herre er jo også gammel?«

18:13 HERREN sagde til Abraham: »Hvordan kan det være at Sara ler og siger: Skulle jeg virkelig kunne få børn, gammel som jeg er?

18:14 Findes der noget som er umuligt for HERREN? På det fastsatte tidspunkt næste forår vender jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.«

18:15 Men Sara benægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« For hun var bange. Men han sagde: »Det er ikke rigtigt! Du lo!«