Kristi Himmelfart

113:1 Halleluja! Pris, I HERRENS Tjenere, pris HERRENS Navn!

113:2 HERRENS Navn være lovet fra nu og til evig Tid;

113:3 fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge være HERRENS Navn lovpriset!

113:4 Over alle Folk er HERREN ophøjet, hans Herlighed højt over Himlene.

113:5 Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

113:6 og skuer ned i det dybe — i Himlene og paa Jorden —

113:7 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

113:8 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

113:9 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

1:1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,

1:2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;

1:3 for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.

1:4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom,‟ sagde han, „I have hørt af mig.

1:5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.‟

1:6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?‟

1:7 Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.

1:8 Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.‟

1:9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.

1:10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

1:11 og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.‟

24:46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,

24:47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

24:48 I ere Vidner om disse Ting.

24:49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟

24:50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

24:51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

24:52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

24:53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.