Jul

Juledag

Tekstrække 2

Bibeloversættelse

GT1931/NT1907 — Dansk GT1931 + NT1907 med oprindelig retskrivning

📜
Det Gamle Testamente

Esajas' Bog 9,1-6 eller Første Mosebog 1,1-5

Esajas' Bog 9,1-6

9:1 Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.

9:2 Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.

9:3 Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.

9:4 Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;

9:5 ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.

9:6 Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.

Første Mosebog 1,1-5

1:1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

1:2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Aand svævede over Vandene.

1:3 Og Gud sagde: »Der blive Lys!« Og der blev Lys.

1:4 Og Gud saa, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

1:5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

Epistel

Johannes' Første Brev 4,7-11

4:7 I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.

4:8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

4:9 Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.

4:10 Deri bestaar Kærligheden: Ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.

4:11 I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.

Evangelium

Johannesevangeliet 1,1-14

1:1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

1:2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.

1:3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.

1:4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

1:5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

1:6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.

1:7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

1:8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

1:9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

1:10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.

1:11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.

1:12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;

1:13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.

1:14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.