Påske

2. påskedag

Tekstrække 2

Bibeloversættelse

GT1931/NT1907 — Dansk GT1931 + NT1907 med oprindelig retskrivning

📜
Det Gamle Testamente

Salmernes Bog 16,5-11

16:5 HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

16:6 Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.

16:7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

16:8 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

16:9 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.

16:10 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

16:11 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

Epistel

Paulus' Første Brev til Korintherne 15,12-20 eller Apostlenes Gerninger 10,34-41

Paulus' Første Brev til Korintherne 15,12-20

15:12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

15:13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

15:14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.

15:15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.

15:16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

15:17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;

15:18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

15:19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

15:20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

Apostlenes Gerninger 10,34-41

10:34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

10:35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;

10:36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.

10:37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,

10:38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;

10:39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.

10:40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,

10:41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

Evangelium

Johannesevangeliet 20,1-18

20:1 Men paa den første Dag i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.

20:2 Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: „De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.‟

20:3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.

20:4 Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.

20:5 Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.

20:6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der

20:7 og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.

20:8 Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.

20:9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.

20:10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

20:11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,

20:12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.

20:13 Og de sige til hende: „Kvinde! hvorfor græder du?‟ Hun siger til dem: „Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.‟

20:14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.

20:15 Jesus siger til hende: „Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?‟ Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: „Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.‟

20:16 Jesus siger til hende: „Maria!‟ Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: „Rabbuni!‟ hvilket betyder Mester.

20:17 Jesus siger til hende: „Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.‟

20:18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: „Jeg har set Herren,‟ og at han havde sagt hende dette.