Easter Sunday

118:19 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!

118:20 Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.

118:21 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

118:22 Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.

118:23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

118:24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!

118:25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!

118:26 Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!

118:27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!

118:28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

118:29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

5:7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi ogsaa vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus.

5:8 Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.

16:1 Og da Sabbaten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og salve ham.

16:2 Og meget aarle paa den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var staaet op.

16:3 Og de sagde til hverandre: „Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?‟

16:4 Og da de saa op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor).

16:5 Og da de kom ind i Graven, saa de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.

16:6 Men han siger til dem: „Forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham.

16:7 Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.‟

16:8 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.