Easter

Easter Sunday

Text cycle 2

Bible Translation

Den Frie Bibel

📜
Old Testament

Psalm 118:19-29 or Psalm 118:13-18

Psalm 118:19-29

118:19 Åben retfærdigheds porte for mig, jeg vil gå ind ad dem, jeg vil takke HERREN!

118:20 Denne er porten til HERREN, retfærdige kan gå ind ad den.

118:21 Jeg vil takke dig, for du svarede mig, og du blev mig til frelse.

118:22 Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnesten.

118:23 Fra HERREN er dette sket, det er underfuldt for vore øjne.

118:24 Denne er dagen som HERREN har skabt, lad os juble og glæde os på den!

118:25 Oh, HERRE, frels dog! Oh, HERRE, lad det dog lykkes!

118:26 Velsignet være han som kommer, i HERRENS navn! Vi velsigner jer fra HERRENS hus.

118:27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Bind festofferet med reb op til alterets horn.

118:28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig.

118:29 Tak HERREN, for han er god, ja, hans nåde{N: nåde} varer til evig tid.

Psalm 118:13-18

118:13 Du stødte hårdt til mig for at jeg skulle falde, men HERREN hjalp mig.

118:14 HERREN er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse.

118:15 Der er råb af jubel og frelse i de retfærdiges telte: »HERRENS højre hånd handler med kraft,

118:16 HERRENS højre hånd ophøjer, HERRENS højre hånd handler med kraft.«

118:17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle om HERRENS gerninger.

118:18 HERREN tugtede mig hårdt, men overgav mig ikke til døden.

Epistle

1 Peter 1:3-9

1:3 Lovet være Gud og vor Herre Jesu Kristi Far som ifølge sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde,

1:4 til en arv som ikke forandres, forurenes eller visner, som er bevaret i himlen til os,

1:5 som bevares ved Guds kraft ved troen til en frelse, som er beredt til at blive åbenbaret i den sidste tid. v 6 Over den vil I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det er nødvendigt, vil blive bedrøvede i mange slags prøvelser

1:7 for at jeres prøvede tro – mere værd end guld, som forgår, men dog prøves gennem ild – skal vise sig til pris, herlighed og anerkendelse ved Jesu Kristi åbenbaring.

1:8 Ham elsker I, skønt I ikke har set ham; ham tror I på, skønt I ikke ser ham nu, men I skal juble med en uudsigelig og forklaret glæde

1:9 når I når målet for jeres tro, jeres sjæles frelse.

Gospel

Matthew 28:1-8

28:1 Men efter sabbatten, da det gryede på den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og en anden Maria for at se til graven.

28:2 Og se, der kom et stort jordskælv, for Herrens engel steg ned fra himlen og gik hen og væltede stenen og satte sig på den.

28:3 Hans udseende var som lynet og hans klæder hvide som sne.

28:4 Og de som holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.

28:5 Men englen tog til orde og sagde til kvinderne: »I skal ikke frygte, for jeg ved at I søger efter Jesus, den korsfæstede.

28:6 Han er ikke her, for han er blevet oprejst som han har sagt. Kom og se stedet hvor han lå.

28:7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde, og se, han går forud for jer til Galilæa, og dér skal I se ham. Se, jeg har sagt jer det.«

28:8 Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle det til hans disciple.