திருப்பாடல்கள் (சங்கீதம்) 116
116:1 Jeg elsker at HERREN har hørt min tryglende røst.
116:2 For han har bøjet sit øre til mig, og i mine dage vil jeg udråbe:
116:3 »Dødens reb omgav mig, og dødsrigets trængsler havde fundet mig, jeg fandt nød og plage.
116:4 Da påkaldte jeg HERRENS navn: »Ak, HERRE, red mit liv!«
116:5 HERREN er nådig og retfærdig, og vor Gud forbarmer sig.
116:6 HERREN beskytter enfoldige, jeg var ringe, men han hjalp mig.«
116:7 Min sjæl, kom tilbage til din ro, for HERREN har handlet vel imod dig.
116:8 Ja, du har reddet mit liv fra døden, mit øje fra tåre, min fod fra fald.
116:9 Jeg kan vandre for HERRENS ansigt i de levendes lande.
116:10 Jeg har troet, derfor kan jeg sige: »Jeg var hårdt plaget.«
116:11 Jeg sagde i min angst: »Hele menneskeheden er løgnere.«
116:12 Hvordan skal jeg gengælde HERREN alle hans velgerninger mod mig?
116:13 Frelsens bæger vil jeg løfte og påkalde HERRENS navn.
116:14 Jeg vil indfri mine løfter til HERREN, og det foran hele hans folk.
116:15 Kostbar i HERRENS øjne er hans frommes død.
116:16 Ak, HERRE, jeg er jo din træl, jeg er din træl, din trælkvindes søn, du har løst mine lænker.
116:17 Til dig vil jeg ofre slagtoffer som takoffer og påkalde HERRENS navn.
116:18 Jeg vil indfri mine løfter til HERREN, og det foran hele hans folk,
116:19 i forgårdene til HERRENS hus, i din midte, Jerusalem! Halleluja!