தவக்காலத்தின் நான்காம் ஞாயிறு

16:11 Da talede HERREN til Moses og sagde:

16:12 »Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I faa Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I faa Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud.«

16:13 Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen laa Duggen tæt rundt om Lejren,

16:14 og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim paa Jorden.

16:15 Da Israeliterne saa det, spurgte de hverandre: »Hvad er det?« Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: »Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!

16:16 Og saaledes har HERREN paabudt: I skal samle deraf, enhver saa meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!«

16:17 Israeliterne gjorde nu saaledes, og de samlede, nogle mere og andre mindre;

16:18 og da de maalte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.

145:8 Naadig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed.

145:9 God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

145:10 Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

145:11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

145:12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges straalende Herlighed.

145:13 Dit Rige staar i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

145:14 HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

145:15 Alles Øjne bier paa dig, du giver dem Føden i rette Tid;

145:16 du aabner din Haand og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.