தவக்காலத்தின் நான்காம் ஞாயிறு

8:1 Hvert bud jeg giver dig i dag, skal I holde, så I handler efter dem for at I må leve og blive mange og komme ind og tage det land i eje som HERREN har lovet jeres fædre.

8:2 Du skal huske på hele den vej som HERREN din Gud har ladet dig vandre i disse fyrre år i ørkenen for at ydmyge dig, for at prøve dig, for at finde ud af hvad der var i dit hjerte, om du vil holde hans bud eller ej.

8:3 Og han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide at mennesket ikke lever af brød alene, men mennesket lever af alt det som udgår af HERRENS mund.

9:6 Men det er sådan: Den som sår sparsomt, høster også sparsomt, og den som sår rigeligt, høster også rigeligt.

9:7 Enhver skal give som hans hjerte har besluttet, ikke med bedrøvelse eller af tvang, for »Gud elsker en glad giver«.

9:8 Men Gud kan give jer al nåde i overflod for at I altid i alt kan have et godt udkomme og være rige på al god gerning,

9:9 ligesom der står skrevet: »Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed forbliver til evig tid.«

9:10 Men han som giver ham der sår, korn og brød at spise, vil også give og forøge jeres korn og lade jeres retfærdigheds frugter vokse.

9:11 I vil blive rige på enhver gavmildhed som frembringer tak til Gud gennem os,

6:1 Derefter drog Jesu bort til den anden side af Galilæa Sø, Tiberias’ Sø, men en stor skare fulgte efter ham fordi de så de tegn, han gjorde på de syge.

6:3 Men Jesus gik op på bjerget og satte sig dér med sine disciple.

6:4 Påsken, jødernes fest, var nær.

6:5 Da Jesus så løftede sine øjne og så at en stor skare kommer til ham, siger han til Filip: »Hvor skal vi købe brød for at de kan spise?«

6:6 Men dette sagde han for at prøve ham, for han vidste selv hvad han ville gøre.

6:7 Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer er ikke nok til dem, så enhver kan få en smule.«

6:8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, siger til ham:

6:9 »Der er en lille dreng her som har fem bygbrød og to fisk, men hvad er det til så mange?«

6:10 Jesus sagde: »Få menneskene til at sætte sig.« Der var meget græs på det sted. Så satte mændene sig ned, der var cirka 5000.

6:11 Så tog Jesus brødene, så op mod himlen, takkede og delte dem ud til dem som sad ned, og på samme måde af fiskene, så meget de ville have.

6:12 Men da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: »Saml de stykker der er til overs, for at intet skal gå til spilde.«

6:13 De samlede da og fyldte tolv kurve med rester fra de fem bygbrød, som var blevet til overs efter dem som havde spist.

6:14 Da nu folkene så det tegn han havde udført, sagde de: »Han er virkelig Profeten, som kommer til verden.«

6:15 Da Jesus forstod at de ville komme og gribe ham for at gøre ham til konge, drog han igen bort til bjerget alene.