தவக்காலத்தின் நான்காம் ஞாயிறு

16:11 HERREN talte til Moses og sagde:

16:12 »Jeg har hørt israelitternes brok; tal til dem og sig: >Lige inden mørket falder på, skal I spise kød, og i morgen skal I mættes af brød; så skal I forstå at jeg er HERREN, jeres Gud.«<

16:13 Og så om aftenen kom der vagtler op og dækkede lejren, og om morgenen lå duggen omkring lejren.

16:14 Duggen som lå der fordampede, og se, da lå der over ørkenens overflade noget tyndt, skælagtigt, tyndt ligesom rimfrost, på jorden.

16:15 Da israelitterne så det, sagde de, den ene til den anden: »Hvad er det?« For de vidste ikke hvad det var. Men Moses sagde til dem: »Det er det brød som HERREN har givet jer at spise.

16:16 Dette er det ord som HERREN har befalet: >Enhver skal samle deraf efter hvad han kan spise; en omer{N: Gt-mål} for hvert hoved, efter det antal personer som hver har i sit telt skal I samle.«<

16:17 Israelitterne gjorde sådan og samlede, en mere og en anden mindre.

16:18 Da de målte det med omeren, var der ikke for meget for den der samlede mere, og ikke for lidt for den der samlede mindre; hvad enhver kunne spise havde man samlet.

145:8 HERREN er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på nåde{N: nåde}.

145:9 HERREN er god mod alle, og hans barmhjertighed er over alle hans skabninger.

145:10 De vil takke dig, HERRE, alle dine skabninger og dine fromme vil prise dig.

145:11 De vil fortælle om dit kongedømmes herlighed og tale om din styrke

145:12 for at kundgøre for menneskebørnene hans styrke og hans kongedømmes prægtige herlighed.

145:13 Dit kongedømme er al evigheds kongedømme, og dit herredømme varer i hver slægt efter slægt.

145:14 HERREN støtter alle som falder, og rejser alle nedbøjede.

145:15 Alles øjne er rettet håbefuldt mod dig, og du giver dem deres føde i rette tid.

145:16 Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.